Min lillebror

Min lillebror, der kom til verden da jeg var 14 mdr., - blev én, og den første af mange, jeg skulle passe på!

Min nyfødte lillebror og jeg, en evig påmindelse for ham om min kærlighed til ham.

Det blev jeg opdraget til, - men også hans personlighed gjorde at jeg blev nødt til at hjælpe og beskytte ham, lige fra da jeg selv var en baby..

Jeg var sådan et vidunderbarn, der talte fra jeg var 7 måneder, hentede potten selv fra jeg var 10 måneder, aldrig græd - men lo meget, og jeg blev fotograferet osv., altid fars pige de første år af mit liv..

Min lillebror derimod græd meget og fik ikke særlig megen opmærksomhed af den positive slags, - og udviklede sig langsommere end mig, hvad der i virkeligheden nok også var lidt mere "normalt"..

Mine forældre begyndte at skændes, hvad de efter eget udsagn aldrig havde gjort før.. Og jeg blev ængstelig og forsøgte på alle måder at charme opmærksomheden over på andre ting og aflede deres opmærksomhed..

For at gøre en meget lang historie kort; ingen af os udviklede os til velafbalancerede teenagere og af forskellige årsager, blev vi begge to psykisk syge!
Begge endte med at få en diagnose som skizofrene!
Begge blev vi tilbudt hjælp på betingelse af at indtage medicin, - jeg snoede mig og undgik det!

Jeg gennemlevede et helvede i flere år med angst, psykoser, stemmer og meget andet, uden hjælp, for betingelsen for hjælp var medicinindtagelse, - og jeg ville hellere dø end blive forvandlet til en såkaldt "zombie"..

Min psykiater, Dr. Forsböll, sagde til mig, da jeg var indlagt et halvt år på afd. U på Bispebjerg Hospital, i et forsøg på at presse mig til medicinen for gud ved hvilken gang: "HVIS du ikke får denne medicin, vil jeg garantere dig at du er spærret inde og kronisk sindssyg før du er fyldt 30, - og resten af dit liv"! (dette er ordret, - for jeg glemmer aldrig den forbandelse, der gjorde det hele så meget sværere i mange år)
Mit svar var: "Jeg vil hellere leve med angst resten af mit liv end være som en zombie"!

Min lillebror; efter tvangsmedicinering, overmedicinering, forsøgsmedicinering, fejlmedicinering og flere indlæggelser end jeg kan tælle, med kun korte perioder på eget værelse, og kort tid i egen lejlighed, kom på plejehjem for omkring 15-16 år siden!
Totalt invalideret på både sjæl og krop (bivirkninger af medicin og lige så skizofren som altid)

De sidste 10 år har han kun talt om hvordan han kan komme til at dø uden at efterlade sig et spor.. Hvordan han er en kopi af en kopi af en kopi af sig selv.. Gnider sig på huden og siger, jeg kan slet ikke mærke mig selv mere..

Gennem alle årene har jeg været der mere eller mindre så meget jeg nu kunne overskue og passet på ham, været hans formynder, værge etc. i flere perioder, første gang da jeg var kun 17 år, da mine forældre trak sig ud af det..

I mellemtiden har jeg haft et liv, fået uddannelse, 3 dejlige og raske sønner og utallige glæder, - takket være mig selv og kortvarige psykologsamtaler periodevis efter mine drenge blev større, stort set finansieret af mine egne sparsomme midler..

Psykiske problemer kan muligvis skyldes nogle genetiske fejl, - men gennem mit arbejde med min egen bevidsthedsgørelse og helbredelse, samt de utallige mennesker jeg kender og nogle gange har haft held til at give lidt videre til, gennem mine mange år i psykiatrien, både som patient, pårørende, bistandsværge og ven mm., utallige samtaler med utallige psykiatere, - er jeg overhovedet ikke i tvivl om at de fleste psykiske problemer i de tidlige år kan afhjælpes uden medicin; men det kræver selvfølgelig engagement, tålmodighed, mod og andre menneskelige og økonomiske resourcer,( - som medicinalindustrien nok ikke vil betale til!)

På det seneste har jeg forsøgt at hjælpe de unge i Gaderummet og håbet på at der var flere kræfter der ville bakke op om dette projekt, hvor man har nogenlunde den samme indfaldsvinkel til medicinering, nemlig at alt andet skal prøves før der skal tales om medicinering!

I Københavns kommunes Socialforvalting sidder der nogle mennesker og skal bestemme om de unge fortsat skal have en mulighed for at vælge den hårde og lange vej uden medicinering, - uden disse mennesker har særlig megen kendskab til dette område; det er bare en forvaltning der må lytte til andres råd, og de har jo "selvfølgelig" lyttet til personer der ved noget om mennesker med psykiske problemer og har vurderet at visse personer i Gaderummet er så psykisk syge at de skal have medicin.

Problemet er bare at også disse mennesker er "opdraget" indenfor den etablerede autoritære psykiatri, sådan som jeg oplever det!

Jeg er derfor NØDT til at kæmpe for at psykiatrien får øjnene op og erkender deres mangel på indsigt og deres lukken-øjne for hvor "livsfarlig" og invaliderende den kemiske medicin kan være, - og hvor varsomt den bør omgåes!

Mere end nogensinde nu, da vi ser et tiltagende forbrug af neuroleptika og at patienterne bliver stadigt yngre, ja, helt ned til babyer!

Gaderummets arbejdsmetoder, filosifier og resultater, burde analyseres og kopieres ud i lignende projekter rundt omkring i landet, så flere unge får en mulighed for hjælp uden de partout skal medicineres som betingelse; I stedet er det blevet saboteret af nogle uvidende mennesker, der ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ordentligt ind i projektet!

Og så noget helt andet, - hvordan i alverden kan en kommune blive ved med at behandle unge mennesker på denne måde?

INGEN varme og varmt vand! En kamp hver eneste dag, bare for at få de nødvendigste midler til dem..
Moralsk set burde kommunen vel have lukket stedet i stedet for at forsøge at fryse og sulte dem ud?
Var det mere umoralsk at smide dem på gaden, der hvor de kom fra?

Min pointe med dette sidste spørgsmål er at påpege at der overhovedet ingen moral er i kommunens handling, hvor den moraliserer over lederen og bruger denne moralisering som begrundelsen for en fyring!

DOBBELTMORAL kendetegner vort efterhånden temmeligt korrumperede samfund, - og lige nu er der nogle unge mennesker der betaler prisen for at kæmpe for deres ret til en medicinfri behandling, uansét hvor syge de er i andres øjne..

Og imens lukker alle øjnene, fra minister til sekretær!

Hjælp Gaderummets unge, skriv under så jeg kan komme videre med jeres opbakning! http://bevargaderummet.skrivunder.dk/

Lige nu er der brug for masser af hjælp, både praktisk og økonomisk, se Gaderummets egen side under HJÆLP!

http://www.gaderummet.dk/

Kh Pia Qu - Må fred være med jer!

Protest mod Gaderummets lukning!

Under denne overskrift har jeg oprettet en underskriftsindsamling for Gaderummet, der har været besat af brugerne i mere end 9 måneder, de sidste mere end 3 måneder uden varme og varmt vand og ofte med kun et måltid om dagen.
Grunden til at Gaderummet er besat er at lederen er blevet fyret på grundlag af nogle beskyldninger om ikke at samarbejde med psykiatrien. Fakta er at den tilsynsførende psykiater ofte udeblev fra aftaler og allerede var blevet opfordret til at finde en anden, der bedre forstod at indgå i en dialog med brugerne.
Bortset fra det, så forholder det sig sådan at størstedelen af de unge der bor der ikke er interesseret i hverken psykiater og medicinering, - men værdsætter den psykologiske og medmenneskelige behandling de får i Gaderummet.
Gaderummet er et brugerstyret sted og har fungeret i mere end 12 år og talrige unge har fundet deres vej i livet her, under ledelse af initiativtageren og ildsjælen Kalle, - og er blevet prisbelønnet og rost mange gange gennem årene.
I kan læse meget mere om stedet på deres egne sider og se dokumentation for alt der er foregået gennem de 12 år..
Send meget gerne linket til indsamlingen videre og gå meget gerne på Gaderummets egen side, hvis du også ønsker at donere penge til dem.

http://bevargaderummet.skrivunder.dk/

Pia Qu Hyrland